Erfaringer

Det siger andre om Børnetjenesten

 

Børnetjenesten har forstærket børnene og børnehavens bånd til kirken. Og hvis man fortsætter, så kan det blive sådan en milepæl i et børneliv – ligesom man må blive minikonfirmand, når man kommer i 3. klasse, og gå til konfirmand i 7. klasse. Når man kommer i storbørnsgruppen i børnehaven, må man blive børnetjenestebarn.
Maria Louise Bøg Sørensen, præst, Skt. Lukas Kirke i Århus
 

Vi åbner ind til en verden for børnene, som de på et eller andet tidspunkt kommer i kontakt med, om de så skal med til en barnedåb, eller på et tidspunkt til en begravelse. Selv om man er et menneske, der måske ikke selv vil opsøge kirken, så kommer de fleste af os i kontakt med den i løbet af livet. Så det at have en afslappethed til rummet, og at her må man gerne komme, og her har man lov til at give sit besyv med, det er vigtigt. Og vi snakker om nogle ting, som man ellers ikke snakker om så mange steder. Vi er med til at åbne et rum og en tankeverden for de her børn.
Lise Dürr, præst i Bodilsker
 

Det har været rigtig godt. Da præsten fortalte om Børnetjenesten, tænkte jeg: Gad vide om nogle forældre vil være modstandere af det. Men det har slet ikke været på tale. Forældrene har bakket det rigtig meget op. De er super glade for det og fortæller, at børnene snakker meget om det derhjemme.”
Birgit Dam, leder i Naturbørnehaven Lillemyr
 

Børnene plejer at komme til jul, og de fleste af dem har jeg døbt, og kender deres familier. Men det kom virkelig bag på mig, at de aldrig havde hørt om Jesusbarnet, sågar her i mit lille sogn. Nisser havde de styr på, men ikke Jesusbarnet. Så det var lidt en øjenåbner for sådan en gammel rotte som mig. Det gav nogle gode snakke.
Lise Munk Petersen, præst, De 5 kirker


Børnene kan slet ikke få nok af det. Når vi lige har været afsted de to dage, spørger de: Hvornår skal vi derhen igen? De har været meget optaget af det. Vi har ikke vidst, hvordan børnene ville tage imod det, men de har været så glade, og vi er kommet tilbage som personale og har været helt høje. Vi har kirker lige omkring os, men vi bruger det bare ikke rigtigt, så det har været meget interessant at inddrage på en måde, der er så jordnært og relevant og børnenært, at alle har kunnet deltage. Og vi har snakket om, at uanset trosretninger så har alle kunnet deltage i det. Det har været en gave, at vi har fået det tilbud.
Sophia Tenzone, pædagog, Børnegården Sct. Anna 
 

Jeg er helt træt, når de har været på besøg, for jeg kaster mig ind i det, og bruger meget energi på det. Men det giver så meget igen, og det er så skønt at være sammen med de der unger.
Lise Dürr, præst i Bodilsker
 

Det er fascinerende, at børnene er blevet så fortrolige med kirkerummet. Det er blevet deres kirke. Bare det at de kan ligge på kirkebænken og lytte til musik og fundere. De er blevet fortrolige med kirkerummet og har fået ejerskab.
Oddrun Aasebø Rønne, kirke- og kulturmedarbejder i Klemensker Kirke
 

Som forældre hører vi om forskellige ting, når hun kommer hjem efter, de har været med børnehaven henne i kirken. Ofte om noget konkret, de har lavet, f.eks. at de har spist al glasuren, da de skulle pynte muffins. Og så kommer der små ting løbende bagefter. Jeg får ikke noget at vide den første dag, men det kommer hen ad vejen, når vi læser godnathistorier eller på andre tidspunkter.
Helene Bork Schow, mor til Laura Bork Schow, 5 år, barn i Lillemyr
 

Man har ikke fået religion trukket ned over hovedet i Børnetjenesten, så ingen har trukket sig, og der har ikke været noget. Børnene fik papirerne med hjem, og ingen havde en følelse af, at nu skal de over og have prædiken hver gang. Forældrene har været meget åbne over for det, og børnene har synes, det var det fedeste. Og vi har også været helt høje, når vi er kommet derovrefra.
Sophia Tenzone, pædagog, Børnegården Sct. Anna 
 

Det at der er åbnet døre til kirken er fedt, og gør at hende i den sorte præstekjole ikke er så skræmmende.
Helene Bork Schow, mor til Laura Bork Schow, 5 år, barn i Lillemyr
 

Jeg vil bare sige, det er så fedt. Børnene er så søde. Det skal man unde sig selv. Og så skal man have nogle gode hjælpere til de praktiske ting, så man kan være nærværende.
Lise Munk Petersen, præst, De 5 kirker